Til filmografien

70'erne

Denne side indeholder de film, der havde premiere i 70'erne. Klik på billedet ovenfor, hvis du vil tilbage til hovedsiden.

Frenzy  (1971/72)
Family Plot  (1975/76)


Hitch (1.621 bytes)

Frenzy  (1971/72)

(vist i Tv under titlen "Vildt raseri"), 116 min., farver.
Prod: Alfred Hitchcock for Universal.
Man: Anthony Shaffer efter Arthur La Berns roman "Goodbye Picadilly, Farewell Leicester Square".
Ka: Gil Taylor.
Mu: Ron Goodwin.
Ark: Robert Laing og Sydney Cain.
Med: Jon Finch (Richard Blaney), Barry Foster (Bob Rusk), Barbara Leigh-Hunt (Brenda Blaney), Anna Massey (Babs), Alec McCowen (politiinspektøren), Vivien Merchant (hans kone).
Bemærkning: Dette er en meget sort film, der dog ikke besidder den samme elegante stil og de samme indlysende klassiker-kvaliteter, som mesterværket "Psycho" -- uden nogen somhelst sammenligning i øvrigt. Filmen er dog bedre end sit rygte, desuden er den helt klart langt bedre end de to foregående film, der var en ren katastrofe for mesteren. Filmen anvender den samme sorte, makabre humor som Tv-serien "Alfred Hitchcock presents", der dog kan blive for meget i en spillefilm, men man kan ikke komme udenom, filmen er vældig underholdende. Desuden har det sikkert været en personlig film for Hitchcock, da hans far jo -- som nævnt i biografien -- var frugt- og grønthandler i Londons East End.

Tilbage til kategorien Tilbage til oversigten

Family Plot  (1975/76)

("Den enes død..."), 120 min., farver.
Prod: Alfred Hitchcock for Universal.
Man: Ernest Lehmann efter Victor Cannings roman "The Rainbird Pattern".
Ka: Leonard South.
Mu: John Williams.
Ark: Henry Blumstead.
Ko: Edith Head.
Med: Bruce Dern (Lumley), Karen Black (Fran), Barbara Harris (Blanche), William Devane (Adamson), Cathleen Nesbitt (Julia Rainbird), Ed Lauter (Maloney), Katherine Helmond (Mrs. Maloney).
Bemærkning: Dette skulle vise sig at blive den sidste film i Hitchcocks lange produktion. Filmen er rimelig, uden at virke specielt prangende. Den er ikke decideret dårlig, men det er omvendt ikke andet end en gang gedigen underholdning, enhver habil instruktør kan lave, uden at lægge den store entusiasme i sit arbejde. Den er dog ikke et direkte uværdigt punktum for en lang og flot karriere, som "Jamaica Inn" var det for den britiske periode.

Tilbage til kategorien Tilbage til oversigten

Tilbage til hovedsiden